Om båden 

Moby Dick blev bygget på værftet i Bandholm i 1969 hos bådebygger Knud Olsen. Den var først ejet af Busters far, Jes Schmidt og siden af Buster selv. Båden repræsenterer et af de fineste (og sidste) eksempler på smukt og klassisk dansk bådebyggeri. Linierne og håndværket er dansk, men det er den mest udsøgte, amerikanske mahogni og det mest bestandige, fjernøstlige teaktræ, der er anvendt overalt på båden. Båden lægger til kaj i Nyhavn.Der er plads til maks. 12 under dæk til spisning.